Indonesien

Indonesien

Hovedstad: Jakarta, 8.792.000 indb. (2008)

Areal: Indonesiens størrelse er 1.910.930 km2.
Det er 44 gange større ed som Danmark.

Befolkningstal: Indonesien er verdens fjerde mest folkerige stat.
Der bor 261.115.000 mennesker i Indonesien. Heraf er 86 mio. børn.
Det er ca. 46 gange så mange mennesker, som der bor i Danmark.

Befolkningssammensætning: Javanesere 40%, sudanesere 15%,
malay 3,7%, batak 3,6%, andre nationaliteter 15%, resten (ca. 23%)
fordelt på 11 minoritetsgrupper på <3%.

Mest kendte turistmål: Bali

Religion: Muslimer (86%), kristne (ca. 10%), hinduer (ca. 2%),
buddhister (ca. 1%)

Fødselsattest: Procentdel af børn, der har fødselsattest, 73 %
(i Danmark er det 100 %)

Forventet levealder: Mænd 70 år, kvinder 74 år
(i Danmark mænd 77 år, kvinder 82 år)

Børnedødelighed under fem år: 26 børn ud af 1.000 levendefødte børn.
(i Danmark er tallet fire)

Nationaldag: 17. august (uafhængighed 1945)

Indonesien er en republik, der ligger i Sydøstasien. Denne region i Asien omfatter landene Brunei, Myanmar, Thailand, Laos, Cambodja, Vietnam, Malaysia, Singapore, Filippinerne, Indonesien og Østtimor. Indonesien består af 13.700 øer. Til sammenligning er der i Danmark ca. 400 navngivne øer, hvoraf 72 af dem er beboede.

Indonesien er inddelt i 26 provinser. Fra nord til syd er der 2.000 km, fra øst til vest er landet 5.100 km og strækker sig over 3 tidszoner.

Ækvator går gennem Indonesien, og klimaet er overalt tropisk og fugtigt. Det er varmt i Indonesien, typisk ca. 30 grader året rundt.

De største og mest folkerige øer er: Java, Sumatra, Sulawesi, Kalimantan

I Indonesien har man et fælles sprog kaldet Bahasa Indonesia (indonesisk). Derudover er der mere end 700 lokale sprog.

Udfordringer er der nok af. Indonesien har verdens næsthøjeste antal personer uden adgang til et toilet. Manglende adgang til toiletter giver store udfordringer for befolkningens sundhed. Derudover er der meget stor forskel på levevilkårene. 11% af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.

Zomm på kortet herunder og se Indonesien og nabolandene i Sydøstasien.

Historie

Indonesien fik allerede i 1500-tallet europæisk opmærksomhed på grund af

handel med især krydderier og i flere hundrede år kæmpede de førende europæiske kolonimagter om den værdifulde handel med for eksempel krydderier, silke, kaffe og sukker. Holland koloniserede Indonesien helt frem til 1950, og først i 1954 blev Indonesien en selvstændig republik med daværende præsident Sukarno i spidsen.

Sukarno indlemmede flere østater i landet, og i de efterfølgende år oplevede Indonesien en periode med uroligheder på grund af flere østaters ønske om selvstændighed.

Den politiske magt i Indonesien var i 1966-1998 i hænderne på præsident general Suharto. I den periode oplevede landet demonstrationer og opstande, som i mange tilfælde blev slået hårdt ned, og hundredtusindvis af mennesker mistede livet som følge af urolighederne sidste halvdel af 1900-tallet.

Suharto blev tvunget til at gå af efter omfattende demonstrationer og oprør i 1998, der førte til borgerkrigslignende tilstande flere steder i landet. Utilfredsheden var udløst af en voldsom stigning i arbejdsløsheden og en hastig voksende inflation.

Herefter fulgte en politisk ustabil periode for Indonesien, hvor flere på hinanden følgende ledere og højtstående embedsfolk blev afsløret i korruption.

I 2001 kom Megawati Sukarnoputri til magten. Hun var datter af den tidligere leder, Sukarno. Det lykkedes Sukarnoputri at oprette en form for stabilitet ved at invitere til fredsaftaler med oprørske grupperinger på Aceh (på Sumatra), Irian Jaya og Kalimantan. Hun indledte desuden en proces, der havde til formål at give oprejsning til de grupper, der havde været forfulgt under Suharto, herunder befolkningen på Østtimor. Således blev der i 2002 oprettet en afdeling af menneskerettighedsdomstolen i Jakarta. Sukarnoputri kunne dog ikke komme en løsning på fattigdom og arbejdsløshed nærmere og måtte afgive magten ved præsidentvalget i 2009.

Der er i dag stadig kampe mellem regeringstropper og oprørsgrupper flere steder i landet, og især i provinserne Aceh og Irian Jaya. Aceh-provinsen har udråbt selvstændighed og indført islamistisk styre med sharialov, og på Irian Jaya kæmper selvstændighedsbevægelsen stadig for løsrivelse fra Indonesien.

Oprørsgrupperne har i flere tilfælde taget ansvar for terrorangreb, primært i Jakarta. Præsident Widodo, som kom til magten i 2014, har videreført hårde sanktioner og straffe mod oprørere. Der er dødsstraf i Indonesien, og især landets straffe for narkokriminalitet er berygtet for at være kompromisløse. Gyldendal www.denstoredanske.dk og Udenrigsministeriets Rejsevejledning

naturkatastrofer og terror

Indonesien har været ramt af flere alvorlige naturkatastrofer og terrorangreb i nyere tid, hvis konsekvenser i alle tilfælde har medvirket til at gøre landet mere ustabilt. I 2002 sprang en bombe på en natklub i Balis turistcentrum. Den dræbte 180 mennesker, heriblandt tre danskere. Terrorangrebet blev udført af den islamistiske terrorgruppe Al-Qaeda.

I 2005 udløste et voldsomt jordskælv ud for Sumatras kyst en tsunami, der havde store konsekvenser for flere lande i Sydøstasien. Værst gik det ud over Sumatra, hvor 220.000 mennesker blev slået ihjel, og en hel provins blev jævnet med jorden.

Jordskælv har i flere omgange ramt forskellige andre steder i Indonesien. I 2005 ramte et andet jordskælv en lille ø ved Sumatra og dræbte 1.000. Året efter blev Java ramt af et nyt skælv, som dræbte 6.000 og gjorde 200.000 hjemløse.

Vulkanudbrud har også i flere omgange været årsag til tusinder af dødsfald, omfattende ødelæggelser og langvarige indstillinger af flytrafik til de ramte områder.